Arrangementer

Hen over sæsonen holder vi traditionen tro forskellige arrangementer, som alle er velkomne til. Datoer og tidspunkter bliver kommunikeret på badelaugets facebook side og i vores nyhedsmails, som medlemmer får automatisk. Medlemmer er velkomne til at tage initiativ til arrangementer selv – blandt andet har en turgruppe arrangeret badetur til Sverige.
August
Sæsonstart & Badelaugets dag – vi begynder med bobler, kaffe og wienerbrød og slutter dagen med en let frokost efter ved fælles hjælp at have gjort badelauget klar til sæsonåbning 1. september 
Januar
Nytårskur – vi skyder det nye år ind med et dyp i Øresund og lidt at varme os på
Maj

Generalforsamling – vi holder vores årlige generalforsamling, hvor formanden fortæller om året, der gik, vi drøfter stort og småt og ofte runder af med et foredrag eller lignende, vi har blandt andet hørt om forskning i vinterbadning og traditionerne i et ældgammelt vikingelaug 

Juni
Store stranddag – vi mødes på stranden til forskellige aktiviteter skabt i samarbejde med DGI, Espergærde Havn og Espergærde Sejlklub