❗️KUN FOR PERSONER OVER 18 ÅR - SE DESUDEN AFSNIT OM FORHOLDSREGLER LÆNGERE NEDE❗️
HVAD ER SAUNAGUS?
Saunagus er en sanseoplevelse, velvære- og afspændingsteknik, hvor der hældes vand blandet med rene æteriske olier på de glohede saunasten. Gusmesteren fordeler herefter
gusen i saunaen ved hjælp af håndklæder og vifter.
Mellem hver gus er der tid til at blive kølet ned med et dejligt havbad i Øresund.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Vi har i dagens anledning hele 2 saunaer. Du kan vælge imellem:
DEN EKSKLUSIVE MODEL:
Saunagus i badelaugets sauna (Strandvejen 167D). Plads til 10 personer. Her kan man tilmelde sig for at sikre en plads, men man kan også bare møde op og se om der er en plads.
Man kan ønske følgende starttider: kl 18, kl 19, kl 20. Man får svar af Henrik, hvilket hold man er tilmeldt.
Man får 2 gus i saunaen af cirka 10 minutters varighed og tid til havbad imellem de to gus. Man kommer 15 minutter før den tid, man har fået og fra start til slut går der en time.
Eksempel: Hvis man har fået tilsagn af Henrik om, at man har en plads klokken 18, skal man møde 17:45. Kl 18:45 er det slut og man skal være ude af saunaen, så der er plads til næste hold.
FLOW-MODELLEN:
Saunagus i Jans mobile sauna. Man møder bare op ved badelaugets bygning (Strandvejen 167D) og her vil vores velkomst- og omsorgsværter guide dig til omklædning og lokation af mobil sauna.
HVAD SKAL JEG MEDBRINGE:
For at kunne deltage, SKAL du medbringe:
Det er også rart at have en badekåbe og klipklapper med.
FORHOLDSREGLER:
Deltagelse er på eget ansvar.
Personer der ikke bør deltage i saunagus:
TILMELDING:
Skriv til Henrik på ho@unisecure.dk om du ønsker at deltage kl 18, kl 19 eller kl 20. Du skal være der 15 minutter før. Oplys samtidig din alder, som er et krav for at kunne deltage.
Du vil herefter modtage en mail med information om, hvilken tid du er tilmeldt eller en besked om, at alt er optaget. Fortvivl i dette tilfælde ej! Vi har også den mobile sauna - se under “FLOW-modellen” hvor man bare møder op og det er ‘først-til-mølle’.
Og så sørg for at drikke rigeligt med væske hele dagen. Det er bedre at møde vel-hydreret op - end at skulle indhente det på bagkant.
Vi glæder os til en fantastisk og forhåbentlig uforglemmelig oplevelse.
De bedste hilsner fra
Bestyrelsen og Gusmestrene i Espergærde Badelaug
Espergærde Badelaug er en forening med 500 medlemmer (sæsonstart 2023), der holder til i de fine lokaler på Strandvejen 167 i Espergærde.
Vi har desværre en lang venteliste og mange års ventetid på adgang til badehuset. Til gengæld er badebroen oppe hele året rundt og om vinteren med kasser til tøj osv. Badehuset rummer omklædningsfaciliteter, kaffestue og sauna. Der arrangeres i løbet af sæsonen forskellige events for medlemmerne.
Vi bruger blandt andet vores lukkede Facebook gruppe til nyheder og kommunikation medlemmerne imellem. Det er det digitale sted, hvor man kan møde de andre medlemmer og blive klog på, hvad der sker i badelauget fra dag til dag. Selv om man ikke er til facebook, så overvej alligevel, om ikke du ikke bare kan bruge det til at få en strre indsigt i, hvad der rører sig i badelauget.