HVEM ER ESPERGÆRDE BADELAUG?

Espergærde Badelaug dannes af medlemmerne. Vi beskytter og tager hensyn til indidvidet og til fællesskabet.

Espergærde Badelaug er en oase, et frirum, et åndehul - et sted hvor vi alle kan sænke skuldrene og slappe helt af. Alle der træder ind i badehuset, skal opleve et trygt sted. Et sted hvor hensyn, omsorg og gensidig respekt er en selvfølge. 

Derfor udviser vi alle - hver og en - hensyn, omsorg og respekt for hinanden. Det gør vi i såvel tale som i adfærd. 

Ligeledes viser vi hensyn, omsorg og respekt for de fysiske rammer, som er i vores varetægt: saunaovn, saunabænke, køkken, omklædning og badefailiteter. 

Så hvem er Espergærde Badelaug helt kort? Vi er en forening hvis vigtigste værdier er:

💙 HENSYN 💙 OMSORG 💙 RESPEKT 💙

På dette værdigrundlag er vores fællesskabsregler skabt. 

 

SAUNAREGLER

  • Altid havbad eller brusebad inden sauna. 
  • Du skal altid sidde på et tørt håndklæde. Derudover skal du have et klæde rundt om livet eller alternativt badetøj på.
  • Ingen sko i saunaen (medmindre du har en smitsom fodsygdom)
  • Vis hensyn til de andre i saunaen, når du fører samtaler med dine badeven/badevenner. Personlige emner og stemme-volumen kan være generende for dine med-medlemmer. 
  • Ingen personlig hygiejne i saunaen.
  • Saunaen er for både mænd og kvinder. Vær tildækket med et håndklæde eller lignende.
  • Spørg altid andre tilstedeværende om de også ønsker vand på saunastenene, såfremt du ønsker damp i saunaen.
  • Termometeret, der hænger på saunavæggen, skal være på minimum 65 grader, før det er forsvarligt at hælde vand på.
  • Hæld max 3. skefulde på hvert 10 minut og gør det meget gerne langsomt. 
  • Det er absolut FORBUDT at hælde vand på sten der er kolde, lunkne eller mellemvarme.
  • Det er ikke tilladt at hælde æteriske olier eller andre væsker end vand på saunastenene. Det er KUN foreningens gusmestre, der må lave saunagus med æteriske olier og KUN på de annoncerede tidspunkter.


HUSREGLER

  • Alle lokaler i Badehuset er røgfri.
  • Alkohol: Nogle medlemmer kan godt lide at dele en øl efter bad og sauna. Andre har tradition for at mødes til nytår og skåle i et glas champagne.  Det er selvfølgelig tilladt at nyde en enkelt genstand eller to. Vi ønsker blot ikke regulære drikkelag i vores lokaler. 
  • Tag fodtøj af ved indgangen og anbring det på skohylden.
  • Badehuset er kun for badelaugets medlemmer. Det er tilladt at tage en enkelt gæst med i tidsrummet 10-17. Læs mere her:https://www.espergaerde-badelaug.dk/gaesteordning
  • Vær tildækket når du bevæger dig rundt i Badehusets lokaler.
  • Efterlad ikke dine private ejendele.
  • Vask op efter dig og efterlad altid køkkenet pænt og ryddeligt.

 

SIKKERHED

  • Tænk altid på badesikkerheden og bad ikke alene.
  • Bad hellere fra stranden hvis der er høje bølger eller is på trappen.  
  • Pas godt på jer selv og hinanden.