FAQ

 

MEDLEMSKAB

Hvordan fungerer ventelisten, og hvor lang ventetid er der?
Vi oplever disse år meget stor interesse for medlemskab og har over 500 på ventelisten. Vi kan ikke sige præcis, hvor længe der går, før du får en plads som medlem, men med Badelaugets nuværende kapacitet drejer det sig desværre om adskillige år. Du er velkommen til at skrive dig på ventelisten ved at henvende dig via formularen under 'Kontakt'. Ventelisten er selvfølgelig gratis – og Øresund er heldigvis åben for alle.

Hvor ser jeg min placering på ventelisten?
Via menupunktet Venteliste kan du søge i ventelisten og finde din placering. 

Hvad koster et medlemskab?
Kontingentet fastsættes årligt på generalforsamlingen. Pt. er det 500 kr. årligt. Nye medlemmer skal desuden betale et indmeldelsesgebyr på 200 kr. og 100 kr. for en nøglebrik.

Hvordan betaler jeg for mit medlemskab?
Du får automatisk en årlig opkrævning (som regel i september) til den e-mail, som du har registreret i medlemssystemet. Et medlemskab er personligt og bliver opkrævet individuelt. 

Kan jeg ændre status til passivt medlem?
Ja, hvis du for en længere periode ikke er i stand til at vinterbade pga. sygdom, graviditet eller lignende. Du kan – uden at skulle på ventelisten – skifte tilbage til aktivt medlemskab, når du igen er klar til at vinterbade. Du kan også blive passivt medlem, hvis du permanent ikke ønsker adgang til Badelaugets lokaler, men stadig gerne være en del af foreningen. Disse passive medlemmer (støttemedlemmer) kan ikke skifte til fuldt aktivt medlemskab igen uden at skulle stå på venteliste.

Hvor finder jeg mine log-in informationer (brugernavn og kodeord)?
Dit brugernavn er som udgangspunkt dit medlemsnummer, hvis du ikke selv har ændret det. Har du glemt dit brugernavn og/eller kodeord, trykker du på linket ‘glemt kodeord’ på hjemmesiden. Du får så tilsendt en midlertidig adgangskode til din e-mail eller sms og kan logge ind og oprette et nyt kodeord.

Hvordan ændrer jeg mine kontaktinformation (e-mail, telefon og adresse)?
Du er selv ansvarlig for at holde din kontaktinformation opdateret og dermed sikre, at du modtager medlemskommunikation, kontingentopkrævning osv. Du opdaterer din kontaktinformation ved at logge ind på hjemmesiden og trykke på linket ‘ændre indstillinger’.


ADGANG

Hvordan får jeg en kode til døren som medlem?
Du får den automatisk tilsendt pr. mail, når du er blevet medlem. Instruktion i hvordan den personlige kode bruges medfølger. 

Hvad hvis jeg har glemt min kode, eller den ikke virker?
Du kan altid logge ind på siden her, finde 'Rediger dine data' i menuen og se din dørkode. Husk at indtaste # efter tallene. Har du andre problemer med din kode, kan du skrive til badelaugets kodemester Nikolai Steenstrup på nikolai.steenstrup@gmail.com

Må jeg give min kode til andre?
Nej, din kode er personlig – ligesom dit medlemsskab er personligt. Du må derfor ikke dele din kode med med andre, heller ikke dine nærmeste/ badeglade i din husstand. Hvis koden alligevel bliver delt, kan du forvente en advarsel. Såfremt advarsel ikke respekteres, kan det medføre eksklusion.

Må jeg tage en gæst med?
Ja, hvis du overholder reglerne i badelaugets gæsteordning:

  • Et medlem må kun medbringe én gæst (over 18 år) – ifølge med medlemmet under hele besøget
  • Gæsten må medbringes et frit antal x pr. måned
  • Gæsten har kun adgang mellem kl. 10 og 17
  • En gæst koster 25 kr., som indbetales på MobilePay til 263228 inden besøget

For gæster til saunagus gælder følgende:

  • Et medlem må medbringe én gæst maksimalt én gang om måneden til gus
  • Der betales 65 kr. for gæstedeltagelse i saunagus til Mobilepay 7978DU – dækker både gæstebetaling og gusdeltagelse
  • Tilmelding er ikke nødvendig, ved ankomst skriver man sig blot på deltagerlisten, som ligger fremme i køkkenet

Må jeg tage børn med?
Medlemmers børn (op til 18 år) er velkomne gratis om søndagen mellem kl. 10 og 17 – ifølge med medlemmet under hele besøget


FACILITETER

Hvor tit bliver badelauget gjort rent?
Hver mandag og torsdag kl. 12-14 – i dette tidsrum er Badelauget lukket, så rengøringshjælpen kan komme til.

Må jeg være nøgen i saunaen?
Nej. Du skal som minimum have noget om lænden.

Hvorfor er saunaen ikke tændt hele dagen?
Hensynet til ovnens kapacitet og holdbarhed kræver, at saunaen er slukket hver dag, typisk i tidsrummet kl. 12-15. Den starter automatisk op igen.

Er badelauget åbent hele året?
Ja, omklædningsfaciliteterne er altid til gængelige. Dog er saunaen kun åben i Badelaugets vinterbadesæson, som løber fra 1. oktober til 31. maj med mindre andet meldes ud fra bestyrelsen. 

Hvor finder jeg glemte ting?
Hvis du er heldig, har nogen lagt dem i ‘glemme-kurven’, som står ude ved toiletterne. Det er også en god idé at efterlyse glemte ting i Badelaugets facebookgruppe.


FÆLLESSKAB

Er der sociale arrangementer?
Ja, blandt andet saunagus ved Badelaugets egne gusmestre. Nytårskur, som er en tradition skabt af vores medlemmer. Store Stranddag i samarbejde med DGI, Espergærde Havn og Espergærde Sejlklub. Den årlige generalforsamling, Sæsonstart & Badelaugets Dag efter sommeren og andre arrangementer, som badelaugets bestyrelse og medlemmer frivilligt står bag. Det er frivilligt, om du vil deltage eller ej.

Hvem står for vedligehold af faciliteterne?
Er noget i stykker, for eksempel saunaen og låsesystemet, skal du endelig kontakte bestyrelsen. Drømmer du om at få olieret saunabænkene, luget for ukrudt eller få renset badetrapperne for alger, kan du enten selv byde ind med hjælp eller samle en lille gruppe af frivillige medlemmer, der kan løse opgaven sammen.

Hvor følger jeg med i, hvad der sker?
Det gør du bedst på facebook, hvor du som medlem af Badelauget også kan blive medlem af vores facebook grupper ved at søge på Espergærde Badelaug og Saunagus Espergærde Badelaug.

Kan jeg selv byde ind med forslag?
Absolut, hele Badelaugets fundament bygger på frivillighed og engagerede medlemmer, der byder ind med idéer og hjælpende hænder. Du er altid velkommen til at skrive i facebookgruppen eller indstille forslag til den årlige generalforsamling ved at skrive til Badelaugets bestyrelsesformand Grith Rugaard formand.ebl@gmail.com